Møde om persondataloven
Del denne side med vennerne på Facebook Tilmeld / sign up

Bliv klogere på den nye persondatalov, der også gælder for idrætsforeninger. Deltag i informationsmøde d. 19. april. Det er gratis at deltage – tilmelding er nødvendig.

 

Viborg Idrætsråd inviterer alle foreninger i Viborg Kommune til møde om den nye persondatalov torsdag d. 19. april kl. 19 – 21. Mødet foregår på Viborg Rådhus, Prinsens Allé 5. Advokat Frans Skovholm og fuldmægtig Bent Bro Miltersen vil hjælpe de fremmødte til en forståelse af loven, så vi hver især kan tage de nødvendige initiativer i vores foreninger.

 

Persondataloven betyder, at foreninger skal kunne sikre de rettigheder, som deres medlemmer har efter persondatalovgivningen. Foreninger skal f.eks. til at slette oplysninger, e-mails og dokumenter, når det ikke længere er nødvendigt at have dem. Der skal også indgås databehandleraftaler med nogle af deres leverandører og samarbejdspartnere.

 

Derudover har foreninger nogle særlige problemstillinger: Hvem må man dele medlemslister med? Skal man have samtykke for at offentliggøre billeder af medlemmer? Derudover er der typisk ikke faste rammer for, hvor oplysninger gemmes henne, og der kan være en del udskiftning i foreningens bestyrelse, så oplysningerne ligger mange forskellige steder og måske er blandet sammen med bestyrelsesmedlemmets egne private ting.

 

Mød frem og bliv klogere på persondataloven og headlines som:  

 

·         hvem er omfattet

·         krav til databehandling

·         hvordan kommer vi i gang eller videre

·         iværksættelse af nødvendige processer

·         og meget mere, herunder svar på dine spørgsmål

 

Af hensyn til planlægningen og beværtningen, så er tilmelding nødvendigt – det sker her på Fit Deal.

 

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Morten Konradsen på Viborg Idrætsråds sekretariat, 8662 5533.

                                  



Kontaktperson: Morten Konradsen
Sted: Viborg Rådhus
Tidsrum: 19.00-21.00
kr. 0,00



Firma information:
Viborg Idrætsråd
Skottenborg 12 - 14
8800
Viborg
8662 5533
www.viborgidraetsraad.dk

                                      

Tilmeld / sign up